Succesfuld afslutning på Talent Cup 2011
32 deltagere til sidste afdeling i Grindsted gav hinanden og
tilskuerne en flot afslutning på det første år med DASU/DINO Talent
Cup. Løbet gav også nye pokaler til DINO kørerne.
Bjørn Danielsen (19) havde en rigtig god weekend, hvor han blev nr. 2 i lørdagens finale og nr. 5 i søndagens finale (hvor han iøvrigt satte hurtigste omgangstid). Her er han i den forreste del af feltet i lørdagens løb. Foto: Gokartweb.dk.
De unge kørere i Talent Cuppen har givet hinanden 6 gode
løbsdage med utrolig tæt og spændende race.
Kørere, teams og klubberne har taget godt imod den nye klasse,
og har været overbærende med de fejl og problemer, der har været
gennem denne første sæson med den nye klasse.
Hos DINO er vi derfor glade for, at vi gik ind i projektet, og
vi vil bruge efteråret og vinteren til at få gennemført de
forbedringer, der skal til for at DASU/DINO Talent Cup 2012 bliver
endnu bedre.
Top 5 i det samlede Talent Cup resultat med i alt 43
deltagere blev:
1. Nicklas Ingemann, 498 point, Kosmic
2. Victor Radsted, 488 point, Intrepid
3. Frederik Schandorf, 479 point, DINO / Intrepid
4. Bjørn Danielsen, 472 point, DINO
5. Andreas Birkbak, 472 point, Maranello
Stort tilykke herfra til alle vinderne!
Dejligt med bevis for at DINO karterne kan konkurrere
mod de største udenlandske mærker
Hos DINO glæder vi os selvfølgelig også over at vores
nyudviklede gokarter har bevist, at de er konkurrencedygtige med de
største udenlandske mærker. En særlig stor tak til Frederik
Schandorff og Bjørn Danielsen og deres mekanikere / fædre, som har
haft tillid til os fra starten, og har leveret så flotte resultater
i den meget tætte konkurrence.
Her er
Frederik Schandorff i sin DINO Magnussen edition, som har sikret
ham flere podiepladser i årets Talent Cup. Foto:
Gokartweb.dk.
Vi vil også takke for samarbejdet med alle de øvrige kørere, der
har valgt en DINO kart til deres deltagelse i klassen, og hvor
flere også har præsteret rigtig flot. Vi fortsætter vores
udviklingsarbejde, så vi også i 2012 kan levere konkurrencedygtigt
materiel til alle klasser.

Her er Kamilla Villum (14), som havde en rigtig uheldig
weekend i Grindsted, men alligevel har kørt sig ind som nr. 14 i
den samlede Talent Cup stilling. Foto:
Gokartweb.dk.

Her er Mads Frederiksen (444), der kom ind som nr. 15 i den
samlede Talent Cup stilling, og undervejs har vist rigtig flot
kørsel.

Her er Cassandra Guldhammer (20), som kun har deltaget i
4 af de 6 løbsdage, men alligevel slutter som nr. 29 i den samlede
stilling. Foto:
Gokartweb.dk.

Her er Jacob Jensen (40), som kun har deltaget i de sidste 2
løbsdage i Grindsted. Her blev han nr. 16 og 17 i finalerne, og det
rækker til en samlet placering som nr. 35. Foto:
Gokartweb.dk.

Her er Rasmus Jensen (30), som kørte sit første gokartløb
til Talent Cuppen i Grindsted. Han viste store fremskridt i løbet
af weekenden, hvor han lørdag blev nr. 31 og om søndagen var
avanceret til en 22. plads. Samlet slutter han som nr. 43.
Foto:
Gokartweb.dk.